Vejby Forsamlingshus blev fyldt godt op til søndagens lokale Juletræsfest med glade børn og voksne, besøg af selveste julemanden og hans nissebørn, musik og dans om juletræet, hygge, bankospil, æbleskiver, gløgg / juice, slikposer og ikke mindst tændningen af lyskæden på det store juletræ på p-pladsen udenfor ved forsamlingshuset.
Den lokale sognepræst Ulrik Pilemand kom forbi og holdt en tale og fik lyset tændt på det flotte juletræ med udsigt til Sognegården og Vejby Kirke i baggrunden. Ulrik Pilemand afholdte jo en Adventsgudstjeneste i kirken, før juletræsfesten begyndte i forsamlingshuset.
(Foto: Bill Petersen Kaae)
Det er Vejby Forsamlingshus, Vejby Idrætsforening / afdelinger, Grundejerforeningen Melhøj Park og os fra Vejby Borger- og Grundejerforening, der står bag Juletræsfesten i Vejby, som vi traditionen tro, afholder 1. søndag i advent.
Der har naturligvis været travlt både torsdag eftermiddag og søndag formiddag med, at gøre klar til julearrangementet.
Tak til alle, der deltog i forberedelserne og ikke mindst tusind tak til Vejby Cementstøberi for transporten af de flotte juletræer. Dejligt I vil give en håndrækning med til glæde for byens borgere.
De flotte juletræer køber vi naturligvis lokalt hos Jørgen på Møngevej.
(Foto: Bill Petersen Kaae)
Tak for musikken til sognepræst Ulrik Pilemand for deltagelsen i julearrangementet, tak til musiker Henrik Andersen, tak til julemanden og hans nissefamilie, tak til Gitte for de gode bankotal, tak på byens vegne til de frivillige hjælpere fra de forskellige foreninger og naturligvis tak til jer der kom forbi med jeres børn – at se glade børneansigter, når julemanden og musikken spiller op til underholdning – det er jo det store arbejde bag juletræsfesten værd. TAK
Vi har samlet lidt stemningsfoto samt et par videoklip fra Juletræsfest 2024
VIDEOKLIP – klip “play” og se videoklippet
(Alle fotos og videoklip er taget af Bill Petersen Kaae)
Share this content:
Man kan ikke forstørre billederne